FOR BØRN

Børn fortjener musik af høj kvalitet. Her finder du noget af det fremmeste indenfor børneunderholdning i DK.

Skriv til info@marott-tone.dk og hør nærmere.

De Onde – Ond børnemusik

Det er ikke noget der er så ondt at det ikke er godt for noget. De Onde spiller ond håndspillet børnemusik med et sjovt og legende tekstunivers. Muhahahahahaa!!!

Line-up:
Carl Quist-Møller: Onde trommer og sang
Tobias Trier : Ond Guitar og sang
Torben Westergaard: Ond bas og sang
Peter Marott: Ond trompet og sang

 

 

 

 

www.deonde.dk

Info & booking: ondmusik@gmail.com

Six City Stompers – Jazz for børn

Er jazz også for børn? Med Six City Stompers på scenen er svaret et klart ja! Gruppen deler gavmildt ud af deres talent, virtuositet og spilleglæde og viser med tydelighed, at jazz er vedkommende og sjovt for alle aldre. I 2013 vandt orkesteret en Danish Music Award for ’Årets Bedste Børnejazznavn’. Juryen bestod udelukkende af børn, der havde oplevet orkesteret live. Six City Stompers’ musik er akustisk og taler både til hjerte, hjerne og krop. Børnene bliver inddraget i mange sjove lege i løbet af koncerten og får bl.a. lov til at forme musikken ved at prøve at dirigere musikerne.

Line-up:

Mads Mathias: Vokal / Altsax

Peter Rosendal: Flugabone / Piano

Peter Marott: Trompet

Regin Fuhlendorf: Guitar / Banjo

Kasper Tagel: Bas

Morten Ærø: Trommer

 

 

www.sixcitystompers.dk

Info & booking: info@marott-tone.dk

 

 

Kira Martini & Martini's for børn – Storswingende krokodiller i et legende univers

Kira Martini og krokodillerne giver den gas med en boblende musikalsk cocktail bestående af boogie-woogie, fantasi og sprudlende rytmer fra Brasilien. Musikken udspringer af jazzens farverige univers. Orkesteret byder på en festlig koncert for børn og godtfolk med helt nye børnesange fra Kira’s fantasi og historier fra hendes egen barndom. De lystige musikalske fortællinger, handler om kærlighed, den store verden uden om os, den lille verden inden i os, og alle de skønner væsener der popper op i dem.

Line-up:

Kira Martini: vokal & guitar

Mads Søndergaard: Piano & harmonika

Peter Marott: Trompet & kor

Henrik Silver: Sousafon

Morten Ærø: Trommer

 

 

www.kiramartini.com

info & booking:  kiramartini@hotmail.com